Påske på Spritten! Kom med en tur til den forunderlige spritfabrik i Aalborg. Påskekalender fra Aalborg, del 1.

Kan det ikke blive en julekalender fra Rom, så kan det blive en påskekalender fra Aalborg! Aalborg er ikke Rom, men der er altid mulighed for forunderlige oplevelser, lige meget hvor man befinder sig. Og lige nu befinder jeg mig i Aalborg og går rundt i en duft af kommen og dild på Spritfabrikken.

Man får hurtigt sine vaner. Jeg tager stort set den samme rute hver dag fra mit hotel midt mellem Nordkraft og Utzon Center til Spritfabrikken. Det er tydeligt at mærke, at man går fra bymidten til Vestbyen, det tidligere arbejderkvarter. Bygninger og gader ændrer sig. Jeg køber min morgenmad hos Guldbageren, som jeg kommer lige forbi; en retro rolling mætter godt. Jeg kommer også forbi Tempo Bar og West End, et helt bogstaveligt eksempel på, at jeg nu er i Vestbyen. Toget kører over jernbanebroen, der er endda en station, der hedder Aalborg Vestby, hvor også togene fra København standser. Der er mågeskrig i luften, fjorden og kajen ligger lige dér, og det gør nogle af de gamle industrianlæg også i bekvem nærhed af både bane og både.

Jeg ankommer til C.A. Olesensgade og mødes af en port i hjørnet; det er den gamle jernbaneport, hvor tog kørte ind på Spritfabrikken – en fornem velkomst, der hylder industrien og transporten og teknikken. Det er også her, at duften så småt begynder at forberede mig på, at jeg lige om lidt træder ind på Spritfabrikkens område – kommen og dild. Og det er i denne gade, at nogle af sprittankene har snapseetiketter på. Så er man i hvert fald ikke i tvivl.

???????????????????????????????

???????????????????????????????

Spritfabrikken blev opført mellem 1928 og 1931 og er tegnet af arkitekt Alfred Cock-Clausen. Det er et meget helstøbt og harmonisk anlæg med gode proportioner og enkle detaljer, bygget i robuste materialer, der kan tåle både tæsk og tidens tand, og som patinerer smukt. Bygningerne er forskellige, men bindes sammen af materialer og dekorative elementer, der går igen. Og så er de rent funktionelt forbundne med luftbroer og rørbroer og tunneller og gange. Den høje skorsten er et fixpunkt både internt i anlægget og set på afstand.

skorsten og rørbro 1

???????????????????????????????

???????????????????????????????

kogerbygning 1

Her tilbringer jeg hele dagen og føler mig meget privilegeret. Det er smukke, behagelige omgivelser, og folk er urolig søde og hjælpsomme. Nogle gange går jeg tilbage langs havnen, hvor der virkelig er sket meget i Aalborg i de seneste år. Andre gange går jeg den samme, direkte vej tilbage til hotellet; jeg er træt, men på Tempo Bar er der noget mere tempo end om morgenen.

Baggrund:
Ganske passende i forhold til de mange påskefrokoster, der nærmer sig i det ganske, danske land, så går jeg for tiden rundt på Spritfabrikken i Aalborg, hvor der produceres snaps. Men kun kort tid endnu, for produktionen skal flyttes til Norge, og bygningerne skal bruges til noget andet. Og det er derfor, jeg går rundt her. Sammen med Vera Noldus har jeg været så heldig at få en stor og spændende opgave for den nye ejer, A. Enggaard A/S, med at registrere bygninger og anlæg på Spritfabrikken i Aalborg og komme med bud på bevaring og genanvendelsesmuligheder. Fantastisk opgave!

aftapningsbygning 1

kulfilterbyning 1

 

Comments are closed.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: